Kong Christian 1

Broder Froddesen var min (Arne Eilsøe) 14 x tipoldefar
BRODER FRODDESEN. Ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Viding herred, Tønder amt, 1480 fik han i Husum af Christian I. skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke".
Tildelingen af adelstitlen og vaabnet. skete, ifølge dokumentet, paa grund af "særlig gunst og naade", som belønning for ydede tjenester under grev Gerhard's sidste fortvivlede opstand, der udgik fra Husum i efteraaret 1472, imod sin kongelig Broder, Christian.
"9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogden, Broder Froddeson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet for neden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Froddesen og hans arvinger. Vort kongelig segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."
Det fremgaar ikke af adelsbrevet hvori den omtalte frihed skulle bestaa, men af andre danske adelsbreve fremgaar klart, at der er tale om skattefrihed for bestemte besiddelser, hvilket ogsaa præciseredes yderligere, da hertug Hans den Ældre i 1547 gav Broder Froddesens to sønnesønner Bernd og Andreas Frodsen (ane 3114) en skriftlig stadfæstelse paa adelsskabet og de dermed følgende rettigheder.
Til stamgodset Toftum hørte, medens Broder Froddesen levede ialt 10 gaarde og 6 mindre landbrug, der laa i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl, Glamsbøl, "up der Wisch", Phonskog, "Tho Stede" og "up den Dyck", og for disse gaarde maatte han, eftersom de alle laa i marsksognene, i henhold til en gammel bestemmelse, betale 10 mark i "Kohschatt" til Lütke (Lille) Tønder slot.
Navnet paa Broder Froddesen's hustru kendes ikke, men af det foreliggende materiale fremgaar det, at han i sit ægteskab, foruden efternævnte to sønner, tilsyneladende havde en tredie søn, Hans Broddesen, der var herredsfoged i Sønder Gøs herred og som 23. februar 1461 modtog "Privilegienbrief". 1473 skænkede kongen ham og hans hustru Anna, som belønning for, at han ikke havde tilsluttet sig opstanden s.aa., de konfiskerede godser, der havde tilhørt Kampen Knudzen i Hattsted marsk, et fladt, mindre godt marskland, umiddelbart nordvest for Husum (se Haying Paysen).

 

 

 

Jeppe Jed auf der Bohle var min (Arne Eilsøe) 17 x tipoldefar

Han ejede godset Lütjenholm. "Jeppe auf der Bohle" ved Lytgenholm formodes at være stamfader til de af slægten Paysen, der i det 15. og 16. århundrede var borgmestre og købmænd i Flensborg. Familien blev optaget i adelstanden under Christian I (1448-1481).

 

Paye Jepsen nævnes allerede omkring 1420 i en medlemsfortegnelse over Lavbrødre i vor Frue Kjøbmandsgilde i Flensborg.

Han var købmand og Rådmand i Flensborg og var en særdeles velhavende mand at dømme efter hans mange pengetransaktioner og størrelsen af hans Jordegods.

Ejede i følge Flensborg Statsdbok fra 1436 en del jord, huse og boder rundt om i byen.

 

Boy Paysen  nævnes som "Boye Paynson cum vxore" som medlem af købmandsgildet omkr. 1450 {Dipl. Flensb. I s. 243).

I 1517 fik han af Lucie, gift med hans brodersøn, Nis Payesen, antagelig efter dennes død overdraget noget jordegods, der lå i Trelstorp Sogn i Nørre Gøs Herred, og som tidligere havde tilhørt hans farfar

 

             

 

 

Bild

Uradel. Slægten har ligesom Bille'rne ofte anvendt slægtsnavn i middelalderen. Stavemåder som Biler, Bilre, Bilde og Bille fører let til sammenblanding af de to slægter, hvis våben dog var afgørende forskellige. Bild'ernes enkle, tværdelte skjold anvendes også af slægterne Frost og Strangesen. Der er muligvis tale om fælles oprindelse, idet visse slægtforbindelser kan påvises. Slægten Bild kan med rimelighed føres tilbage til slutningen af 1200-tallet, idet drosten Niels Olufsen Bild må regnes til den, selv om forbindelsen mellem ham og den senere slægt ikke kan påvises. Slægten var især knyttet til Fyn og dens sidste mand er Niels Bild til Ravnholt (1553–1622).

 

Kilde:

Thelma Jexlev: Bild i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286939